Håndklædekroge

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Håndklædekroge i messing, krom, sort og i mange andre farver

Den er lille, men alligevel en vigtig del af en gennemført badeværelsesindretning. Denne type kroge omtales ofte som håndklædekroge eller håndklædeknager, men i praksis er krogene også anvendelige i dit køkken og i dit bryggers. Det er kun din fantasi, som sætter begrænsningen.

Et par nye håndklædekroge er en god metode til at skabe en forandring, som frisker udtrykket i dit badeværelse op. 

Et sæt nye kroge i eksempelvis sort eller messing skaber nyt udtryk i rummet uden, at det bliver et uoverskueligt og omkostningsfuldt projekt. Udoverskift af håndklædekrogene kan en anden overvejelse være at skifte badeværelsestilbehøret,  såsom eksempelvis toiletpapirholderen og toiletbørsten til samme farve og finish. 

 

Sådan monterer du din håndklædekrog, hvis du skal bore i fliser eller beton

Håndklædekrogen er som regel med til at sikre, at der er et friskt håndklæde tæt på håndvasken eller ved brusenichen. Dette betyder, at der kan være forskellige typer væg du skal montere på. Skal krogen sættes op på en pudset væg af mursten eller beton, kan du benytte en slagboremaskine med et passende murbor.

Er det montage på et område med fliser gælder der en anden arbejdsmetode, da fliser ofte er lavet i keramik. Fliser er et mere “skørt” og skrøbeligt materiale, som ikke tåler brug af slagboremaskine samt murbor. Og mange har en naturlig frygt for at bore i fliser, da man ikke ønsker, at de revner eller mister en flig.

Overvej eventuelt, om du kan nøjes med at bore i selve fugen mellem fliserne. Dette er den nemmeste løsning, og oveni er hullet let at udbedre, hvis håndklædekrogen en dag skal flyttes. Bor det første stykke med et skarpt standardbor, og skift om nødvendigt til et murbor, når du er kommet forbi flisekanten.

Hvis du har behov for at bore direkte i flisen, er det lettest at montere nogle lag af alm. malertape, før du begynder at bore. Denne tape beskytter flisen, og hjælper samtidig med at styre selve boret på flisens glatte overflade. Her skal du ligeledes anvende et  skarpt standardbor. Du skal ikke lægge kræfter bag, lad værktøjet gøre arbejdet for dig. Når boret er nået igennem flisen, kan du ligesom ved fuger skifte til murbor til den sidste del af borearbejdet.